Rødbedesalat med rygeost
En skøn salat til aftensmåltidet. Server den sammen med lidt andre salater, lidt brød og evt. lidt hummus, så har du et dejligt måltid.
Du skal bruge
- 1 kg rødbeder
- 3 spsk rapsolie
- 3 spsk balsamisk æbleeddike
- salt og peber
- 150 g rygeost
- 1 dl cremefraiche/græsk youghurt
- citronsaft
- Salt og peber
Topping:
- en håndfuld hakkede mandler, ristet på en pande
- 1 dl solsikkekerner, ristet på en pande
- 1 rødløg skåret i tern
Sådan gør du: - Skræl rødbederne og skær dem i skiver. Vend dem i rapsolie, eddike, salt og peber. Put dem på bagepapir og bag i ca 35 min ved 200 grader.
- Bland rygeost og græsk yoghurt, smag til med salt, peber og citronsaft.
- Tag rødbeder ud på et fad, put klatter af ostecreme på og drys med ristede mandler og solsikkekerner. Slut af med rødløg.
Jeg serverede en kålsalat, ristet rugbrød og hummus til.
Skriv et svar