Hvem er Holy Macrony?
I Holy house, en forstads-villa i Roskilde, er pt 8 beboere. Manden min og vores 6 hjemmeboende børn. Vi har i alt 9 børn men de tre store er for nylig flyttet hjemmefra, sådan går det jo.
Børnene som tæller fire drenge og fem piger, er i aldersgruppen 1-22 år.
Jeg har selv presset de syv ud (av av), og de to andre store piger er mine kære bonusdøtre.
Holy Macrony er det min familie kalder mig. Jeg kan simpelthen ikke redegøre for hvorfor. Nok noget med, at de startede med at kalde mig Holy, istedet for Helle (syntes ærligtalt også det er sejere, end at hedde Helle). Senere bleve vores hus til Holy house. Det kunne godt lyde som om vi er særligt religiøse, eller noget i den dur. Det er nu ikke liiige det der er tilfældet.
Hvad sker der på bloggen?
Bloggen her vil primært være opskrifter på sund mad, nok mest snacks. Mit køkken er primært vegetarisk, med en forkærlighed for bønner og linser. Mit søde køkken er uden mel og raffineret sukker (bortset fra mit flødebolletema). Typiske ingredienser er dadler, kikærter, kokos, mandler, havregryn, mørk chokolade og peanutbutter, som jeg indkøber i store spande.
Du vil i sandhed også blive lukket lidt ind i en storfamilies lifestyle, set fra mamma Macronys synspunkt;-).
Jeg er husmor i hjertet. Ikke den slags husmor som elsker at gøre rent og stryge mandens tøj. Faktisk er det slet slet ikke noget for mig. Jeg er heller ikke den slags husmor, som lægger tøjet sirligt ind i skabet, eller har potteplanter ( Jeg har forsøgt, men manden klager, og potteplanterne dør instantly).
Alligevel er jeg en ægte husmor, da jeg jo er en mor i et hus.
Jeg er vild med stordrift (py..heldigt med alle de sultne børn). Jeg er vild med mit køkken og alt hvad der foregår derude, dog primært madlavning, men det er også et socialt samlingssted for husets beboere ;-).
Jeg har altid gang i forskellige eksperimenter, og familien er mine forsøgskaniner.
Det er sjovt at være mor til så mange. Det er ikke så hårdt som du måske kunne forestille dig. Det er vidunderligt, simpelthen bare vidunderligt og ja så har jeg travlt simpelthen bare travlt men på den gode måde, ikke stresset og udkørt, men har bare så rigeligt om ørerne. Ind imellem når jeg ikke det hele, det har jeg accepteret for længst, ellers kan man ikke have så mange børn.
På bloggen her, som er skrevet af en konstant skrukt kvindemenneske, vil du også indimellem opleve meget personlige beretninger, rådt for usødet og hudløst ærligt. For livet er ikke kun korrekte middagsretter med en lille fin dusk på. Der kan også snige sig lidt artikler ind med emner, som interessere mig (måske med mangel på kommaer, har glemt reglerne). Alle inden for emnerne sundhed, amning, fødsler, storfamilie, børn, graviditet, fertilitet, babyer og diverse familie projekter.
Hvad laver jeg når jeg ikke er blogger og husmor?
Ja, jeg er forøvrigt slet ikke altid hjemmegående husmor. Jeg har også mit elskede firma Moder-kompagniet, hvor jeg sammen med min makker Sarah arbejder med kvinder, som har svært ved at blive gravide. Jeg er også uddannet ammevejleder, doula og fødselsterapeut.
Der ud over arbejder jeg ca 15 timer om ugen på fødselsterapeuten, som er et uddannelsessted.
På vores Instagram HolyMacrony , blogger vi om livet her i hytten. Mine søde teenagepiger er med-bloggere. Her kan du følge alle vores projekter og vores dagligdag.
Kærlig hilsen Helle/ Holy Macrony/ Mamma Macrony
ps: Jeg har tidligere haft bloggen Morsbaby, så derfor vil du se dette logo på nogle af mine billeder.