Jeg havde lavet en mungbønnepostej og havde kogt alt for mange bønner. Derfor opfandt jeg lige denne sunde særdelesproteinrige kage og den blev slet ikke så tosset. Tænker andre slags bønner også kan bruges.
Du skal bruge:
- 700 g kogte mungbønner
- 4 æg
- 2 dl mandelmælk
- 1 dl havregryn
- 10 dadler (afstenet)
- 2,5 spsk kokosolie
- 1/2 dl citronsaft
- 1 tsk vaniljepulver
- 2 tsk (med top) kanel
- 1/2 tsk nelliker
- 1/2 tsk kardemomme
- 1/2 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
Topping:
- ca 70 g hakket mørk chokolade
- en håndfuld valnødder eller pecannødder
- kokosmel
Sådan gør du:
Blend alt sammen i foodprocessoren, undtagen toppingen.
Put dejen i en smurt form og bag den ved 200 grader varmluft i ca 25 min til den er sprød og lysebrun. Lad den køle næsten helt af inden den spises. Er med garanti også god dagen efter, hvis du opbevarer den i køleskab.
Har du ikke lyst til at prøve, at lave dine egne mocca-flødeboller. De her er ikke spor sunde, men utrolig syndige og top-lækre. Tjek dem ud her..
Skriv et svar