Denne salat er så simpel, faktisk er den kun til ca to personer men lav endelig en masse bønner og gem resten i køleskabet.
Det skal du bruge:
- 150 g Mungbønner
- 1 stort rødløg
- 2 Gulerødder
- rapsolie
- lidt krydderier: cayenne, hvidløgspeber eller bare salt
Sådan gør du:
Kog mungbønnerne ca 20 min eller efter pakkens anvisning. Et minut inden kogetiden er færdig, skal du tilsætte godt med salt i kogevandet.
Hæld vandet fra og lad dem afkøle.
Skær gulerødderne i stave og skær rødløget i små både. Steg begge dele på en stegepande ved rimelig høj temperatur i rapsolie i ca 8-10 min. Sørg for at de både får stegeskorpe (let brunet) og bliver møre. Halvvejs tilsættes friskkværnet peber, salt, evt: citron peber, hvidløgspeber eller cayenne, efter eget ønske. Lad det afkøle på panden.
Det smager bedst, hvis du sørge for at gulerødderne er ordentlig møre, -så efter stegeskorpen er opnået, kan du evt. skrue ned på lav temperatur indtil de er møre.
Anret de afkølede bønner på et fladt fad og top med løg og gulerødder. På billedet har jeg lagt lidt persillepesto på toppen, hvilket klart kan anbefales. Dog kan du også hælde en smule god olivenolie over og drysse lidt ristede solsikkekerner, græskarkerner eller sesamkerner over.
Persillepestoen som er helt fantastisk, kan du få opskriften på her….. persillepesto
Skriv et svar