
Velkommen til et særligt interessant emne, som omhandler dit barns hjerne. Størst af alt har jeg på sinde, at mine syv børn udvikler sig til nogle sunde individer, som vil gå ud i den store verden og præge den positivt og kærligt.
Lidt at tænke over:
Det er helt vildt utroligt, at tænke på, hvor stor indflydelse, vores daglige samspil med vores børn, har på udviklingen af deres hjerner. Det er jo nok ikke noget vi i virkeligheden spekulerer så meget på, men efter dette skriv håber jeg kimen er lagt, til en større eller mindre selvransagelse.
Videnskaben er nået virkelig langt på dette område, og hvis vi handlede i overensstemmelse med det videnskaben kan lære os om at være forældre, ville vi kunne udvikle et fantastisk samfund.
Den måde vi agerer på sammen med vore kære små, er i aller højeste grad medvirkende til, at bestemme om vores børn skal vokse op og blive voksne mennesker som lider af depressioner, angst eller om de bliver ekstrem temperamentsfulde. Omvendt kan vi også bidrage i væsentlig grad til, at forme nogle mennesker, som vil gøre verden et bedre sted at være med deres medfølelse for andre, og deres rummelighed og respekt for menneskers forskelligheder.
Et sundt og harmonisk sind bor i en sund og følelsesmæssig velstimuleret hjerne.
Som vi lærer gang på gang og sikkert heller ikke er i tvivl om længere, har forholdene under barnets opvækst konsekvenser for dets mentale sundhed resten af livet. Det er ganske enkelt sådan, at børn, hvis følelser er blevet respekteret og set, vil få et lykkeligere liv end dem, hvis følelser er blevet kritiseret og ignoreret. Samtidig sker der det uhyggelige, at de sætter varige spor i hjernen, som jo i barndommen er under stadig opbygning. Det er vigtigt, at hjernens udvikling kommer godt fra start.
Med de neurovidenskablige fremskridt kan forskere nu se ved hjælp af scanninger af hjernen, at der er en effekt i forhold til de forskellige former for forældreomsorg. Forskerne ved nu, at millioner af de stunder, hvor der i løbet af barnets opvækst er et samspil med forældre og børn,- kan etablerer systemer og en kemi, der sætter børn i stand til at få et godt liv. At opleve en varm verden inde i sit hoved, afhænger i høj grad af særlige intime stunder med ens forældre..
Nu ved du det, dit barns hjerne er meget sårbar.
Det er lidt skræmmende at tænke på, at den måde vi er forældre på, har direkte effekt på den langsigtede kemiske balance i vores børns hjerner.
Hjernens udvikling
Vores hjerne er sammensat af tre “hjerneregioner”:
Krybdyrhjernen (er forblevet uændret gennem millioner af år).
Funktioner: sult, fordøjelse, blodomløb, åndedræt, bevægelse, holdning, balance, kamp eller frygt.
Mellemhjernen (pattedyrs hjernen)
Funktioner: raseri, frygt, seperationsangst, omsorg, opfostring, social tilknytning, legeevnen, trang til udforskning, seksuel lyst (hos voksne).
Den menneskelige storhjerne (den rationelle hjerne, den udgør 85 % af den samlede hjernemasse):
Funktioner: kreativitet, fantasi, problemløsning, eftertanke, selverkendelse, empati.
Disse tre “hjerner” er forbundet med hinanden i et hav af nervenetværk men alle med sin helt egen specielle funktion.
Ind imellem samarbejder disse tre hjerne så fint, at det bringer det bedste frem i mennesket. Men på andre tidspunkter er det særlige dele af hjernen eller særlige kemiske stoffer der overtager styringen. Dette kan få mennesket til, at handle på de mest grusomme måde både over for dem selv og andre.
Det er denne kemi vi som forældre i væsentlig grad kan påvirke, Således at de tre hjerner vil arbejde sammen på smukkeste vis.
Den måde du opdrager dit barn på, har stor indflydelse på, hvilken del af hjernen der aktiveres mest.
Alt det din baby oplever sammen med jer som forældre vil danne forbindelser mellem cellerne i hans hjerne. Så den måde du lytter til dit barn, leger med det, omfavner, trøster og behandler det, er af stor betydning og det er her de vigtige forbindelser i hjernen dannes.
Scanninger af voksnes hjerner, hvis adfærd er meget primitiv i forholde til raseri, forsvar og angrebssituationen, viser at der der meget lidt aktivitet i storhjernen, i stedet er der aktivitet i krybdyrshjernen.
Den umodne hjerne
Det er vigtigt, at vi som forældre ved, at barnets storhjerne (den rationelle) er ret så ufærdig i de første leveår. Derfor bliver barnet nemt overvældet af følelser fra mellemhjernen så som raseri, skrigen og at smide sig på gulvet i arrigskab. Dette er ikke fordi barnet er uartigt, det skyldes blot dets hjernens umodenhed. Det lille barns hjerne er endnu ikke tilstrækkelig udviklet til, at styre sådanne følelsesudbrud.
Separationsangst
Raseri, frygt og separationsangst eksisterer allerede fra fødslen for at støtte op om babys overlevelse. Den er der, for at redde barnet fra, at blive spist af store rovdyr og for at holde sig tæt på forældrene. Det er selvfølgelig ikke aktuelt i vores moderne verden men reaktionerne ligger der stadig. Børn bliver overvældet, af disse følelser da den rationelle hjerne endnu ikke er udviklet sig nok til, at forklare og berolige barnet.
Husk dette når du står overfor et lille ulykkeligt barn. Barnet har brug for din hjælp og må ALDRIG overlades til sig selv. Hvis barnets behov mødes på dette område vil hjernen starte en sund udvikling med de rette kemiske forbindelser. Hvis barnet ikke bliver mødt og barnet evt. overlades alene grædende vil dets hjerne måske ikke udvikle de forbindelser som sætter dem i stand til, at håndterer stress.
Børn og stress
Forældreomsorg kan have en så positiv effekt på barnets hjerne og krop, at uanset hvad det bliver udsat for, vil det være i stand til at håndtere stress på en god måde. Hvis du reagerer på en rolig måde over for stress vil barnet etablerer stier i dets hjerne. Stier som gør det i stand til, at håndtere følelserne, tænke rationelt og selvberoligende uden at gå i panik, råbe, skrige eller måske trøste sig selv med tobak, mad, alkohol eller narkotika.
Der er altså ikke kun et spørgsmål om gener men om forældreomsorg. Selverkendelse, omtanke for andre og stresshåndtering, er alt sammen et spørgsmål om forældreomsorgen på godt og ondt…skræmmende….
Der er mange af os voksne som ikke er gode til at håndterer stress. Måske er det fordi ingen hjalp os med stress og bekymringer i barndommen, derfor er der aldrig blevet etableret stressregulerende systemer i vores hjerner.
Tænk engang, at vi som forældre kan påvirke kemien i et barns hjerne i en sådan grad, at strømmen af indre tanker for størstedelen vil være selvopmundrende snarere end selvkritiske.
At leve livet fuldt ud
Rigtig mange mennesker lever et liv, hvor de hele tiden ser fremad mod alle de kortsigtede glæder som mad, sex og materielle goder. Dette er fordi de ikke har fået udviklet evnen til en langsigtet tilfredsstillelse.
Forældreomsorgen kan fremme børns evne til, at føle live fuldt ud. -Til at udforske og favne livet i alle dets udformninger. – Til at bevare fantasien og kreativiteten som voksne.
Forældreomsorgen er også bidragende til, at fremme netværk i et barns sociale hjerne med alle de evner som er nødvendige, for at skabe dybe og varige venskaber.
(kilde: Fantastiske forældre af Margot Sunderland)
Skriv et svar