
Hende min ældste datter Juliane, hun er simpelthen SÅ irriterende når det kommer til rugbrød og meget andet madmæssigt, hun kaster sig ud i.
Hun skulle fornylig bage sit første rugbrød. Hun har lavet mad siden hun var lille, men af en eller anden grund, har hun ikke bagt så meget brød, (grunden er nok at jeg bager uafbrudt). Jeg sagde lidt trøstende til hende, at hun nok lige skulle regne med, at det første brød ikke sad lige i skabet. At man ofte skal prøve sig lidt frem, med surdej, bagetid osv, bare så hun ikke, blev alt for skuffet. Jeg bagte selv en del rugbrød inden jeg syntes den var der, og ærligt er jeg stadig i processen. Nå men, den lille irriterende 18 års unge, nailede den selvfølgelig i første hug. Her er hendes opskrift:
🌸Sådan lavede jeg det perfekte rugbrød🌸
Opskriften giver 1 stk lækkert, saftig og fast rugbrød, med en god krumme.
….
400 gram #rugmel
100 gram #hørfrø
200 gram #solsikkekerner
50 gram #hvedemel
1,5 spsk #maltsirup
1,5 spsk #kulør
2 store spsk salt
5 dl #vand
75 gram surdej
….
Rør surdej, vand og maltsirup sammen i en skål.
Tilføj resten af ingredienserne og drej ved høj hastighed i røremaskine i 10 min.
Fordel dejen i et jævnt lag i en rugbrødsform smurt med lidt olie.
Jeg lod brødet hæve 3 timer ved stuetemperatur, og 3 timer i ovnen på 30 grader, da jeg skulle bruge det samme dag. Det fungerede helt fint. Har du massere af tid, så lad det hæve 12-24 timer i køleskabet.
Bag rugbrødet i 15 min ved 250 grader, og skru så ned på 185 grader i de resterende 45 min.
Lad rugbrødet køle ned, og så er det klar til nogle ekstra gode rugbrødsmadder😍🌸
Skriv et svar