Vegetarpålæg, -et lækkert alternativ til leverpostej. Jeg brugte mungbønner men tænker, at andre typer bønner og linser med fordel kan bruges.
Til bønnepostej skal du bruge:
- ca 300g kogte mung-bønner
- Letristede solsikkekerner el. hasselnødder 3/4 dl
- Balsamico eddike 1 spsk
- Olivenolie 4 spsk
- Vand 3 spsk
- Revet muskatnød (drys lidt ad gangen)
- Sød paprika 3/4 tsk
- Cayennepeber 1/4 tsk
- Salt
- Peber
Sådan gør du:
Kog bønnerne som anvist og afkøl. Kom bønner, olivenolie, balsamico og vand i en foodprocessor og blend et øjeblik. Kom resten af krydderierne ved og blend det hele. Smag til med salt og peber. Rist og hak solsikkekerner eller hasselnødder og rør dem i postejen. Server i lille fladt fad med rugbrød, syltet agurk eller rødbede.
Skriv et svar