Dette knækbrød er nok det bedste til dato og helt uden mel. Der bliver godt gang i maven, skulle jeg hilse og sige. Denne her opskrift er til to plader i ovnen.
Du skal bruge:
- 13 dl blandede frø efter eget valg ( græskarkerner, hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner)
- 2 dl chiafrø
- ca 6 dl vand
- 2 tsk salt
Sådan gør du:
Hæld alle kerner og salt i en skål. Tilsæt 6 dl vand og rør rundt. Lad dejen stå i 10 min. Det bliver til en stor fedtet klump, hvis det er for tørt skal der lidt mere vand i.
Spred ud på en bageplade med en dejskraber, til dejen er ensartet fordelt. Snit firkanter med en pizzaskærer.
Bag i ovnen ved 150 grader i 1 time og 15 minutter, måske længere.
Lad dem afkøle, inden du knækker dem op.
Skriv et svar