Jeg har en veninde, ikke bare en veninde, som alle de andre men en tro livsven. Vi har fulgtes ad siden 2. klasse og sådan et langt venskab kan bare noget. Vi udveksler ofte opskrifter, det har vi altid gjort, til stor inspiration og fornøjelse. Da vi var yngre sad vi i timevis sammen og studerede hinandens opskriftbøger. Hun hedder Jeanette men hendes kælenavn er Tømrerpigen (eller bare TP, som hun kalder sig her i brevet). Hendes far var tømrer dengang i vores lille lokalsamfund, og min mor som er dårlig til navne kunne aldrig huske, at hun hed Jeanette. -At hendes far var tømrer havde hun styr på, så hun startede med, at kalde hende tømrerpigen og det har hun så heddet lige siden. Hun sendte denne søde mail til mig i dag og jeg tænkte simpelthen bare at kopipaste det ind, så du også kunne få glæde af opskriften. Ret simpelt må man sige:
Hej min elskede
Lavede denne ret for nylig, da TP endelig fik købt sig en god ny rund pande. Den smager fantastisk, og Juana (vores spanske tidligere genbo) stod i vores køkken i sin tid og lavede den for mig, og jeg noterede et hele ned, så det er en helt original spansk opskrift. Tortilla española oversættes vel bedst med kartoffelomelet. Vi spiste den med lækker salat til sidst. I Spanien finder man den typisk på tapasbarer og som enkel og delikat ingrediens i en lækker baguette. Denne smøres meget gerne med aioli først. Som tapas serveres den f.eks. sammen med oliven, serranoskinke, skiver af manchego ost, chorizo mm.
Du skal bruge:
- 8 store æg
- 5-6 mellemstore kartofler
- 2 løg
- salt
Sådan gør du:
Løg i små stykker svitses godt i olivenolie. De tages op af olien.
Kartofler i små stykker steges i olien, til de er næsten gennemstegte. Drys med salt mens de steges.
Kartoflerne tages op.
Æggene piskes sammen, og kartoflerne og løgene blandes i de sammenpiskede æg.
Blandingen hældes på en rund pande og steges ved middel varme. Sørg for at stege den godt, førend den vendes første gang. Når den skal vendes, lægger man en tallerken henover den og vender panden. Vend den et par gange i alt.
Velbekomme / Buen provecho
Binance账户 skriver
Thank you for your sharing. I am worried that I lack creative ideas. It is your article that makes me full of hope. Thank you. But, I have a question, can you help me?