Jeg tåler ikke madspil, så en stor rest quinoa førte mig til denne kage, som faktisk blev så utrolig lækker, at jeg lige må dele den her. Konsistensen blev meget som “almindelige” bradepandekager, blød og luftig. Ungerne elskede den og lille Julius fik faktisk et stykke til morgenmad, ja hvorfor ikke den er jo sund og nærende. Choko latte pulveret er ikke strengt nødvendigt, havde det bare lige i skabet og tænkte, at det lige kunne give en dejlig undertone af noget krydret hygge. Du kan jo også selv prøve med nogle gode varme krydderier du har i skabet, eller helt undlade.
Du skal bruge:
- 3 dl kogt quinoa
- 4 æg
- 15 dadler ( soom er blødt op 10 min i kogende vand)
- 3 store spsk kokosolie
- 1 dl havregryn
- 1 dl mandler
- 4 spsk kakaopulver (med top)
- 2 tsk ægte vaniljepulver
- et nip salt
- 1 tsk bagepulver
- evt. 2-3 tsk choco latte pulver ( bare fordi jeg havde det i skabet og det gav lige en lidt krydret lækker smag, se billede)
Drys med støv af frysetørret hindbær
Sådan gør du:
Smør en lille bradepande eller en springform. Blend alle ingredienser i en foodprocessor, indtil dejen bliver helt ensartet. Hæld i smurt form og bag ved varmluft 200 grader i ca 25 min. Køl af og drys med frysetørret hindbær, Er bedst helt kølet af samme dag.
zoritoler imol skriver
You are a very intelligent person!