Myslikage med citron og ingefær.
Denne her måtte jeg bage nogle gange før den sad i skabet. Den smager rigtig dejlig surt af citron og med et tvist af ingefær. Er super lækker, så snart glasuren er stivnet. Jeg kan godt lide konceptet, at bage ud fra det der lige er i skabene og f.eks her i denne kage, er det ikke så vigtigt, hvilken form for tørret frugt du bruger, det søder alt sammen. Bare stik din næve ned og tøm div. poser med tørret frugt. Rosiner har man næsten altid. Jeg kan også godt lide, at det er let og går hurtigt, så når alt bogstaveligtalt bare skal ned i blenderen med hud og hår, så er det jo super nemt. I denne opskrift skal citronen bruges hel, så ikke noget med, at stå og rive skalen fint og presse saften, alt for besværligt i min verden (når man kun sover et par timer om natten kører man på laveste kageblus).
Du skal bruge:
- 1 dl mandler
- 1 banan (skrallet, naturligvis! man ved aldrig med mig, måske orkede jeg ikke, at skralle den ;-))
- 4 dl frugtmysli
- E håndfuld tørret frugt (jeg brugte rosiner og lidt dadler)
- 1 stor klump frisk ingefær (ala to valnødder)
- 2 spsk kokosolie
- 3 æg
- 1 økologisk citron
- 2 tsk vaniljepulver
- 1/2 dl mælk (any kind/jeg brugte mandelmælk)
- 1 tsk bagepulver
Glasur: - 100 g mørk chokolade
- 2 spsk kokosolie
Sådan gør du:
Denne kage kan ligesom næsten alle mine andre kager, ikke laves uden en foodprocessor. I denne opskrift vil dovenskaben ingen ende tage. ALT skal i foodprocessoren og blendes til en fin ensartet kagedej. Brug bare den mysli du har, men det skal dog ikke være den slags mysli som er vendt i en masse sødt honning, men den type som er billig og hvor størstedelen er havregryn :-).
Du skal nok blende mysli og mandler først og så det tørrede frugt og så videre. Citronen skal bare lige vaskes og skæres lidt ud. Min nye monsterblender klarer det hele, så der er rækkefølgen ligegyldig. Put bagepulveret i til sidst og husk, at det er vaniljePULVER og ikke vaniljesukker.
Bag i en springform 180 grader varmluft i ca 30-35 min.
Når den er kølet af, skal du smelte 100 g chokolade og tilsætte 2 spsk kokosolie og smøre på kagen.
Drys med mysli og lad glasuren stivne i køleskabet og så er den ellers klar.
smorter giremal skriver
We stumbled over here different web address and thought I might check things out. I like what I see so i am just following you. Look forward to looking at your web page for a second time.