Kokos appelsinkage
Når jeg kikker på dette billede griner jeg lidt inde i mig selv. Denne kage smager dejligt, der er skam ikke noget der, men køn er den egentlig ikke. Jeg burde nok gøre mere ud af det visuelle, når jeg ser andre blogs, er det hele bare så fint og perfekt. Her fungerer det sådan, at jeg bager en hel masse i lynets hast, -fluks tager et billedet og i løbet af et ufatteligt kort tidsrum, er den nede i folks maver. Men en skønne dag når mor her måske ikke har helt så meget om ørerne, så vil jeg også lave de flotte billeder (som om…), selvom jeg egentlig også meget godt kan lide det lidt uperfekte.
- Du skal bruge:
- 1 dl kokosmælk
- 1 banan
- 2 dl kokos
- 3 dl havregryn
- 2 spsk kokosolie
- 1 tsk vaniljepulver
- 5 dadler
- 3 æg
- 2 økologiske appelsiner (skal fra dem begge og saft fra den ene)
- 1 tsk bagepulver
- 100 g grofthakket mørk chokolade
Glasur:
- 50 g mørkchokolade
- 1 spsk kokosolie
Sådan gør du:
Blend alt i foodprocessoren undtagen chokoladen og appelsinsaften. Blend til en helt ensartet masse.
Hak chokoladen groft og vend den i dejen. Put i en springform.
Bag ca. 30 min 180 grader varmluft.
Når den lige er kølet lidt af drypper du appelsinsaften ud over (kun fra den ene appelsin, den anden kan du lige slupre i dig, mens du går og hygger med det).
Når kagen er afkølet helt, smelter du chokolade og putter kokosolien i. Det bliver bare et tyndt lag på kagen, pynt evt. med kokos. Forhåbentlig kan du lave en kage som er bare lidt pænere end min 😉
Skriv et svar