Kære dig som læser dette.
Jeg har for lavt stofskifte og har dermed den autoimmune sygdom Hashimotos (opkaldt efter en japansk læge)
Jeg vil ikke finde mig i sygdommen og gør derfor alt for at slippe af med den, eller i hvert fald at give den så dårlige forudsætninger som muligt.
Det gode er at der er super meget jeg selv kan gøre og gør jeg en hel masse kan jeg muligvis slippe medicinen en dag, det er mit mål.
For lavt stofskifte,- Hashimotos.
Måske har du en mistanke om at du kunne have for lavt stofskifte. Eller måske har du allerede fået diagnosen, og så er der ikke gjort mere ståhej ud af det. Af en eller anden årsag går mange læger ikke så højt op i denne diagnose og ofte får man bare stukket nogle piller i hånden.
Pillerne sørger, efter noget tid, for at dine blodprøver bliver ok, altså at tallene er fine men for nogle fortsætter symptomerne på det lave stofskifte, og så er man jo lidt på herrens mark!
Jeg har skrevet om det før, det lave stofskifte, mest om hvordan det føles. det kan du læse mere om her.
Jeg vidste ikke meget i starten og tænkte egentlig at eltroxinen gjorde hvad den skulle og så var det ligesom bare sådan. Men jeg kunne godt mærke at selvom jeg har det helt fint, så kører jeg slet ikke for fuld styrke. Så jeg læste en del litteratur bla. “Kronisk sund” af Pia Norup og “Få styr på dit stofskifte” af Inger Forbes. Sidsnævnte bookede jeg en konsultation hos, og det blev starten på at tage helbredelsen i egen hånd. Det er en spændende rejse, som mest af alt handler om mad.
Jeg skriver om det fordi når man først har sat sig ind i stoffet får man sådan en ustyrlig trang til at hjælpe andre.
Først lidt teori
Det handler om at vi skal finde årsagen til dit lave stofskifte og ikke KUN behandle det, for så forbliver de jo højst sandsynligt en uændret tilstand resten af livet. Så kort sagt skal skal årsagen adresseres og fjernes.
I 90 procent, er autoimmunitet årsagen. En autoimmun sygdom er en tilstand hvor dit eget immunforsvar angriber dine egne celler og væv, hvilket er noget skidt for det kan være vigtige celler det går ud over, som f.eks stofskiftehormonerne.
Kroppens stofskifte reguleres af hormonerne T3 og T4, som dannes i skjoldbruskkirtlen. T3 er ca fire gange mere aktivt end T4. T4 har langt mindre indflydelse og derfor omsætter kroppen en stor del af T4 til T3, hvilket sker i leveren, hjertet, musklerne, nerverne og i tarmfloraen.
Derfor er det muligt at forbedre stofskiftet ved f.eks at have en sund tarmflora.
Skjoldbruskkirtlen sidder på halsen, lige under adamsæblet. Hvis skjoldbruskkirtlen af en eller anden årsag producerer for lidt hormon, falder stofskiftet og det betyder at alle kroppens funktioner pludselig går langsommere
Skjoldbruskkirtlens udskillelse af hormoner reguleres af et hormon som hedder TSH. Det kommer fra hypofysen i hjernen og kommer via blodet til skjoldbruskkirtlen.
Stofskiftet påvirker enhver celle i din krop. Hormonerne fra skjoldbruskkirtlen transportens rundt i hele kroppen og gør sig nyttige med alt tænkeligt
Symptomer på for lavt stofskifte
- Træthed
- Let ved at tage på
- Hjernetåge (følelse f at være i en osteklokke)
- Dårligt humør
- Tyndt hår og mange dårlige hårdage
- Svært ved at koncentrere sig og holde focus
- Fryser ustandselig
- Svært ved at huske
- Ømme led
- Lav puls
- Opsvulmet ansigt
Er det farligt?
Ja, det er farligt, hvis man ingenting gør og hverken spiser efter dit stofskifte eller tager medicin. Så fungerer kroppen ikke normalt, hvilket kan gøre dig alvorlig syg.
Men heldigvis når syptomerne at blive ret voldsomme, så det vil de færreste overse, så derfor kommer de fleste i behandling inden det går helt galt
Hvis du allerede har fået konstateret for lavet stofskifte og er på medicin..
Kunne det jo være rart at kende årsagen, så du ikke bare går rundt resten af livet og måske lever på en måde, som er dårligt for stofskiftet, samtidig med at du spiser medicin.
Hvis du ikke kender årsagen skal du bede din læge om at få lavet en blodprøve for at se om du har antistoffer i blodet og har du det, ved du at du har Hashimotos.
Hvad gør lægen?
De fleste læger går ikke højt op i årsagen til dit lave stofskifte men de vil gerne have at dine tal bliver inden for normalområdet og det er lige meget om du har en autoimmun sygdom eller ej. Behandlingen er ens. Stort set alle får medicinsk behandling med stofskifte hormonet T4 i form af medicinen eltroxin eller euthyrox. Nogle får det fint igen af medicinen men for manges vedkommende fortsætter symptomerne. Det skyldes at ikke alle er gode til at omdanne T4 til T3. Du skal være sund og rask før at dette finder sted i rette grad. Så derfor skal nogle mennesker også have T3 for at få det godt.
Kan man slipper for medicin?
Jo længere tid du har haft for lavt stofskifte og dermed fået medicin, jo sværere kan det være at slippe for. Men det er aldrig for sent at begynde at finde årsagen, det vil altid gøre noget godt enten i form af meget mildere symptomer, eller også bliver du sat lidt ned i medicin. Du må aldrig pludselig stoppe med medicinen, med mindre lægen siger det er forsvarligt.
Så hvad gør du nu?
Start med blodprøven hos lægen for at se om du har antistoffer og dermed lider af Hashimotos. Det gør du højst sandsynligt. Prøverne du skal bede om er:
- TSH
Frit T3
Frit T4 - Antistoffer: anti-TPO og anti-TG
Derudover skal du stoppe med at spise gluten!
Derefter gør du dig mental klar til elimationsdiæten, som varer 4 uger. Find 4 uger i streg, i din kalender inden for nærmeste fremtid, hvor der ikke er alt for mange sociale arrangementer. I 4 uger skal du spise en enkelt ren kost. Jeg skal nok fortælle dig præcis, hvad det handler om. Derefter lukker du en for en op for forskellige fødevarer, samtidig med at du mærker efter, hvad din krop reagerer på.
fortsættes…
Skriv et svar