Igen en dejlig opskrift fra min ligeså dejlige veninde ( eller på en måde kan man ikke sammenligne en suppe med et venskab men du ved nok, at det var kærligt ment). Suppen er meget enkel at lave og med få ingredienser, men smager fantastisk og har sådan en lækker cremet konsistens, afhængig af hvor meget vand man tilsætter, naturligvis .
Opskriften er til ca 4 personer.
Du skal bruge:
- 1 økologisk hokkaido græskar
- 4 gulerødder
- olivenolie
- Frisk ingefær
- citronsaft
- Vand
- Grøntsagsbouillonterning 1 eller 2.
- Salt
Sådan gør du:
- Græskaret skylles gryndigt og skæres (med skræl) i relativt store stykker (mundrette stykker). Stykkerne svitses i lidt olivenolie, ad flere omgange, afhængig af størrelsen på panden.
- Gulerødderne, skåret i mundrette stykker, svitses ligeledes i olie. Derefter blandes de to ting sammen i en gryde, og de dækkes med vand.
- Tilsæt grøntsagsbouillon og bring det hele i kog. Undervejs tilsættes revet ingefær – prøv dig frem med mængden plus citronsaft fra en kvart til en halv citron.
- Det hele simrer, indtil græskarret er mørt, ca. 25 min. Blend suppen, smag til med lidt salt og evt. lidt ekstra citronsaft og revet ingefær.
- Servér med lækkert flute, rugbrødscroutoner eller ristet rugbrød.
Velbekomme!
zoritoler imol skriver
What i do not understood is actually how you are not actually much more well-liked than you might be now. You are so intelligent. You realize thus considerably relating to this subject, produced me personally consider it from numerous varied angles. Its like men and women aren’t fascinated unless it is one thing to do with Lady gaga! Your own stuffs great. Always maintain it up!