Mor til syv, er et stort ansvar. Jeg opdrager mine børn, ud fra et meget fast værdisæt. Det ligner lidt det værdisæt, jeg selv blev opdraget ud fra. Dog er det justeret og gjort til mit eget. Jeg ved hvad der var godt for mig, hvad der har styrket mig og givet bonus ude i den store verden, og jeg ved også hvilke elementer i opdragelsen, som ikke har været godt for mig. -Så det er især dem jeg er opmærksom på, at gøre anderledes. Det svære er jo ikke, at give de ting videre man selv har fået, det er det letteste i verden. Det ligger lige til højrebenet og sker nærmest af sig selv. Det er langt mere krævende, at lægge en ny linje, andeledes end den man selv fik.
Jeg er en person, som har det godt stort set altid. Jeg føler harmoni inden i og mit psykiske velbefindende har altid været stabilt og roligt. Jeg kender mig selv, ved hvad jeg står for. -Kender mine værdier og er meget sikker i min grundtro på, hvilke kompetencer og livssyn jeg vil give mine børn med sig ud i livet. Jeg har ikke ændret meget på de værdier i de 19 år jeg har været nogens mor. Denne opskrift, som er min helt personlige opdragelsesopskrift, er en kombination af, hvad jeg selv har fået med mig i livet og mødet med mange hundrede børn i mit arbejde som børnehaveklasseleder. Det er min samlede erfaring som pædagog gennem ca 20 år. -Det er mødet med børn generelt (venners børn og mine børns legekammerater) og en solid tro på, hvilke skills, der gør børn livsduelige og stærke.
10 punkter i en god basisopdragelse
1: Sørg for ikke at bruge millimeterdemokrati, hvis du har flere børn. Fordi du tager lillesøster med på cafe en dag, betyder ikke, at storebror dermed også har ret til noget en anden dag. Jeg tager ind imellem på små korte ferier med en eller to af mine børn. Det betyder ikke, at jeg skylder de andre noget. Måske er det dem næste gang og måske ikke. Lær dem at glæde sig på andres vejne. Gaver kan også være forskellige. Måske få et barn en cykel i julegave mens en andet for et fedt penalhus.
Jeg tror at millimeterdemokrati er et belastende element, at være tilhænger af, da det i barnets liv vil medføre en del frustrationer og uretfærdighesfølelser af konstant ikke, at få det man har ret til. Ude i verden er alt heller ikke ligeligt fordelt. Det er langt mere fordelagtigt for dit barn at lære glæden og taknemmeligheden ved at få, istedet for at bruge ressourcer på, at sammenlignes sin egne ret til at modtage med andres. Det kan skabe en kedelig kræverkultur og på en måde en ucharmerende forventning og sult i forhold til at kræve ind, det være sig fra familien eller samfundet. Det læner sig op ad grådighed og vil heller ikke ligefrem vægge lysten hos eventuelle gavegivere. Overraskelseselementet, spontaniteten og glæden ved at give bortfalder lidt. Børn der er opvokset med millimeterdemokrati, vil som voksne typisk være tilbøjelige til, at på det nærmeste at diktere, hvad de vil have i fødselsdagsgave, for at skåne dem selv for den skuffelse det er at modtage noget, som ikke er godt nok.
Dog skal det naturligvis nævnes, at der i de store linjer ikke må gøres forskel på børnene.
2: Lær dine børn at sige tak. Især når I er ude er det vigtigt at sige; tak fordi jeg måtte komme!, tak for i dag!, tak for mad! og så videre. Lær dem altid at hilse, når de kommer til et nyt hjem og sige farvel når de går. Det er minimal basisopdragelse, og den skal ligge på rygraden ca fra skolealderen. Jeg oplever ofte legekammerater i alle aldre, som kommer her i huset og hverken siger goddag eller farvel. På en eller anden måde får man et lidt uretfærdigt antipati mod det barn, som er på besøg i dit hjem og ikke siger et eneste ord. Måske er det generthed og det er bestemt ok at være genert men aldrig for genert til at udvise almindelig god basisopdragelse. Det virker ualmindelig uhøfligt ikke, at interagere med den familie man er på besøg hos overhoved.
Når du skal nogen steder med dit barn skal I snakke om på vej derover, hvad der er normalt at gøre. Ros barnet på vej hjem for vær en lille ting.
3. Lær dine børn, at hjælpe til. En dag bliver dit barn nogens mand eller kone og en dag bliver de en del af en svigerfamilie. Det er din pligt som mor, at sørge for, at have lært dit barn at hjælpe til, også andre steder. Der er intet så uchamerende, som at få en ny svigersøn til middag som bare sidder og lader sig servicerer for, ikke kommentere maden og bare rejser sig, gang på gang uden at hjælpe med noget. Det er no-go og som måske kommende svigerforældre tænker man fluks, at det forhåbentlig ikke bliver til noget med den dovne ugidelig dårlig opdraget dreng.
Husk at få hushjælp ind som en vane tidligt. Det er alt for sent først, at starte når du en dag oplever, at din teenager faktisk er ret stor og burde hjælpe til. Der har du tabt på forhånd. Tro mig, jeg ved præcis hvad jeg snakker om og så taler vi ikke mere om det!.
4: Lige meget hvor mange børn du har skal de lære, at indgå i et fællesskab. De skal lære at være en vigtig brik i et fælleskab men ikke vigtigere end de andre. De skal lære, at tage ansvar i et fællesskab/en familie. De skal have pligter i familien og hjælpe til. De skal helst udvikle en ansvarsføelse i forhold til de regler og pligter de får i familien. Deres indsats er en del af fællesskabet og skal tillægges stor værdi. Når man er i et fællesskab står man ikke først i køen hele tiden og ofte må man lige vente lidt på, at få opfyldt egne behov. Måske er man sulten halv 6 selvom maden først er færdig klokken 6, så må man lige vente. Måske skal barnet tisse i bilen og det sidder med sine tre søskende, så må barnet lige holde sig indtil I er fremme. F.eks: I har en aftale i familien om at kører på besøg hos mormor kl 12. Det betyder, at alle skal sidde klar i bilen kl 12. Er der et barn som først skal tisse af og pakke taske kl 12, er det bare ærgerligt. De andre tre børn skal ikke sidde og vente på det. Det enkelte barn skal tage hensyn til fællesskabet og have respekt for de aftaler som laves. Barnet kan ikke på den måde bare køre sit eget program. Disse skills er guld vær når dit barn starter skole og dit barns lærer vil klappe i sine små hænder af glæde. Det er netop disse børn som ikke render på toilettet konstant i timerne eller larmer af bare utålmodighed, hvis de ikke bliver hørt som de første, når de rækker hånden op.
5: Lær dit barn at være venligt. Min store datter har engang sagt til mig, at det bedste jeg har lært hende er, at smile til fremmede. Lær dit barn at smile til folk det møder på sin vej. Gør det til en vane. Det er helt utroligt så meget positivt du møder på din vej når du stikker folk et stort smil også helt uden grund.
6: Lær dit barn, at være rummeligt og giv det en social forståelse. Lær dit barn at alle er lige meget værd. Den gamle mand i kørestolen, den sorte mand, den udviklingshæmmede, rockeren… alle liv er lige værdifulde og alle har en grund til, at de er som de er. Dit barn er meget værd men ikke mere end alle andre. Du elsker dit barn højere end alle andre, det må barnet naturligvis gerne vide. Gi tidligt dit barn en forståelse for, at nogen i verden er uheldige og ikke har alle de ting vi har. Lær dit barn, at de liv er lige så værdifulde og prøv, at lære barnet at sætte sig i andres sted. Lær barnet glæden ved, at drage omsorg for andre. Lav fantasiscenarier med barnet om, hvordan det mon er at være fattig, være flygtning eller være handicappet. Gør det på en naturlig måde for, at vægge barnets nysgerrighed og empati og ikke dets angst og bekymring.
Børn som i opvæksten får aktiveret deres eget omsorgsgen, vil ofte som unge voksne blive draget af, at gøre noget for andre, -at gøre en forskel. De vil typisk lave noget humanitært arbejde ude i verden eller bare få lyst til at involvere sig i mennesker, som har brug for mennesker. Den følelse af at være en positiv næstekærlig person som går ind og gør et andet menneske eller menneskers liv en smule bedre, -det er en dejlig følelse. Det er en så meningsgivende ting, at bruge sig selv på og det føles bare godt helt inde i knoglerne. Det højner børn (og voksnes) værd når man er med til, at ændre et andet menneskes liv i en bedre retning. Det er også sundt for ethvert individ indimellem, at flytte fokus fra sig selv og over på et andet menneske. Empati og medfølelse er et af de stærkeste kort, et menneske kan have på hånden.
7: Lad barnet blive selvhjulpen. Gør som udgangspunkt ikke noget for dit barn, som det selv kan. Lad være med, at køre dit barn i skole eller til fritidsaktiviteter, hvis det er gammelt nok til at cykle eller gå, – og hvis vejen er tryg og sikker. Lad være med, at gøre rent for dit barn, lad barnet være med. Lad det være en særlig ting, en særlig luksus når du servicerer dit barn, sådan at barnet lærer, at det ikke er en hverdagsting, at få morgenmad i sengen eller serveret ting i sofaen foran fjernsynet.
8: Diskuter ikke pligter og instrukser med dit barn. Nogle overordnede husregler, som du som voksen har skabt, er ikke til diskussion men noget barnet skal rette sig efter lige meget, hvad det måtte mene om det. Det er et vilkår barnet har og som det ikke kan ændre på. Sådanne situationer vil der være mange af i skolelivet. Der er mange andre situationer, hvor du kan lære dit barn, at ydre sin mening og hvor du kan udvise interesse i dit barns holdning til noget. Men de grundlæggende rammer du har skabt omkring dit barn er ikke i samråd med barnet. På den måde lærer dit barn, at børn og voksne ikke er lige på det område og at det rent faktisk er de voksne som bestemmer de store linjer. -Som barn kan man kun bestemme inden for de ansvarsområder man får udstukket af en voksen og så selvfølgelig i den vigtige leg. I legen lærer børn sig selv at kende i samspil med deres omverden. Legen har så mange vigtige funktioner for barnet sociale og følelsesmæssige udvikling. Det lærer sig selv at kende og et barn skal almindeligvis aldrig hæmmes i deres leg med mindre det indtager en for dominerende eller voldsom rolle i forhold til de andre børn. -I sådanne tilfælde kan det få brug for en korrigerende voksen, som hjælper dem tilbage på sporet.
9. Et uhyre vigtigt element i opdragelsen af dine børn kommer her. Det er alfa og omega og det giver dine børn en god selvfølelse resten af livet, hvis du gør det rigtigt.
Vær altid respektfuld overfor dine børn. Tal pænt til dem. Børn som bliver talt pænt til taler pænt til andre ude i verden. Børn som bliver behandlet omsorgsfuldt er omsorgsfulde overfor andre. Børn som bliver krænket følelsesmæssigt, ved f.eks at blive talt ned til eller at blive nedgjort, -de kommer til at krænke andre ude i verden. Ansvaret for den gode tone mellem dig og dit barn er altid din. Vi voksne går altid forrest og viser vejen, de kopiere os på mange plan. I er ikke lige i en diskussion, du kan ikke diskutere med dit barn på samme måde som med din partner eller dine venner. De er børn og skal behandles som børn i overensstemmelse med den alder de har. Ønsker du at lære dit barn at ydre mening eller være stærk i diskussioner er det fint men husk at tilpasse det barnets niveau og find emner som er børneværdige og respektfulde.
Når du opdrager dit barn er det fordi du hele tiden vil flytte dit barn en lille smule, skubbe blidt i den retning du ønsker dit barn skal vokse og udvikle sig i. Det kan kun lade sig gøre, hvis barnet helt grundlæggende føler sig anerkendt og mødt, kun i dette rum er der mulighed for udvikling og modning. Skæld ud og trusler får muligvis barnet til at ændre adfærd men ikke på en sund og naturlig måde, hvor barnet selv erfare fordelene ved det lærte. Børn vil som udgangspunkt gerne lære, hvordan de får det bedste ud af livet. De vil gerne have nogle gode læremestre men det skal foregå ligeværdigt.
Sørg for ikke at grine af dit barn med mindre det er meningen. Lav ikke grin med dit barns udseende eller personlighed. Det er ikke sundt for sjælen, at føle sig forkert, dum eller uduelig. Hvis du som forældre kommer til, at nedgøre dit barn sætter det spor op igennem hele voksenlivet.
10: Slap af, vi begår alle fejl. Den perfekte forældre findes ikke. Langt de fleste kommer til, at træde ved siden af. -Kommer til at råbe, kommer til at tale knap så pænt eller kommer til, at lade den dårlige arbejdsdag på jobbet gå ud over vores egne børn. Vi ønsker ikke, at det sker men må bare konstatere, at det gør det!. Nogle gange er vi trætte og udkørte, den sidste rest af overskuddet er for længst røget og så kan filmen knække. Vi er kun mennesker, og børn skal også lære, at vi kan begå fejl og at vi kan blive sure og gale og måske engang imellem tabe besindelsen. Det er også en del af livet. Jeg har også engang kaldt min store søn for den mest uduelige møgunge! Jeg har også engang truet mine drenge med at de blev hentet og kørt på børnehjem, hvis ikke de makkede ret. De snakker faktisk stadig om det og hver gang får jeg røde ører. De siger, at de ikke troede på det da de godt vidste, at det bare var fordi jeg var udkørt. Det er jeg ikke stolt af, men det sker heldigvis så sjældent, at mine unger godt ved, at jeg ikke mener det. Det vigtige er den store brede opdragelsesvej, den skal gerne være respektfuld og anerkendende, hvis den netop er det, tror jeg også vores børn bliver stærke og kloge nok til, at forstå at vi alle træder ved siden af en gang imellem, -At vi alle begår fejl. Hvis de kender linjen ved de jo netop også godt når noget ikke helt var meningen. Hvis linjen er tydelig har børnene måske endda overskud til at bære over eller tilgive når vi forældre opføre os åndsvagt.
Og …ja dette burde være overflødigt at skrive men nu gør jeg det alligevel. Alt hvad du foretager dig overfor dit barn skal pakkes ind i et tykt lag kærlighed. Der er kun jer forældre til at opdrage jeres barn, for det er netop i kærlighedens navn, at opdragelsen lykkedes. Netop derfor er det ikke skolelærernes job eller andre voksne. Når kærligheden ikke er i spil er opgaven svær og lærdommen vil ligge sig som et bremsende filter uden på. Dette er langt sværere for barnet at styre, da allerede påbegyndt adfærd først skal reguleres, når det møde barrieren. Det er så langt lettere når barnet har fået den hensigtsmæssige adfærd ind med modemælken, da den derved ikke i samme grad påbegyndes. Barnet skal præges indefra tidligt i barndommen, den gode opdragelse skal ligges dybt inde bagved, sådan at den almindeligvise adfærd, altid vil være reguleret deraf eller NÆSTEN altid ;-).
Skriv et svar