Hvordan er det at føde? hvordan føles det?. Alle ved det gør ondt, men hvor ondt gør det? og hvordan adskiller smerten sig, fra alt anden smerte?. Og er det virkelig så slemt ?
Jeg ved hvad jeg snakker om, jeg har gjort det syv gange!. Jeg har presset børn ud. Syv forskellige fødselsoplevelser, læs med her, hvis du vil høre den ærlige fortælling, om at føde.
Er du klar til, at høre den sandhed, som dine medsøster og din mor ikke har nænnet, at fortælle dig som endnu ikke har født?
Jeg vil nu fortælle dig, som ikke har født endnu, hvad du har i vente. Selvfølgelig er fødsler individuelle, både hvad smerten angår, men også selve hele forløbet.
Jeg vil fortælle sådan overordnet, tage et gennemsnit af alle min fødsler.
Alt smerte foregår i dit underliv, det vil sige, at du har ikke ondt i hele kroppen. Du kender godt det område, det føles lidt udefinerbart, men det er jo syd for navlen. Du er i kontakt med området når du har menstruationssmerter og du er øm både i hele livmoder-regionen og bagtil i lænden. Du føler dig spændt, oppustet og øm. Det er den slags ømhed og spændthed din fødsel starter ud med. Du kender også området i forbindelse med sex, når du får orgasme. Hele fødslen igennem indtil du når til presseveerne, er det dette område du har ondt i. Fra at være ganske svagt, bliver der gradvist skruet op, men smerten er den samme slags. Det er det samme sted det gør ondt og på samme måde bare værre og værre. Indimellem kan det gøre så ondt, at du bliver utilpas på andre måder som f.eks kvalme, opkast, rysten, hyperventilering… alt muligt kan støde til. Det hele er almindeligt og jeg har nogle super gode råd til dig om, hvordan du kan komme igennem det hele, uden at panikke helt.
Begyndende veer.
Begyndende veer føles som når du har menstruation eller lige inden, hvis du vel og mærke høre til de kvinder, som har menstruationssmerter. Der kommer en trykkende bidende fornemmelse i underlivet. Den kommer og går, og nogle gange er det der ligesom bare konstant. Over tid bliver den kraftigere og gøre mere ondt. Simpelthen sådan at der skrues op for den forholdsvis lille smerte du føler, når du har menstruationssmerter. Det er nøjagtig sådan veer starter, der bliver så bare stille og roligt skruet op for intensiteten og på smertebarometeret. På et tidspunkt bliver der lidt regelmæssighed i det, og du kan begynde at fornemme, at der kommer pauser imellem. Det er her du kan begynde at tage tid. Sørg for at holde dig i bevægelse, gå en dejlig tur. Slap godt af mellem veerne og prøv at være afslappet i kroppen, så du ikke spænder når veerne kommer.
Mellemfasen, kraftige veer som dog ikke er fødeveer.
Måske er du nu ankommet til sygehuset. Veerne gør mere ondt. De føles nu som om hele dit underliv fra lige under navlen trækker sig sammen. Det er en underlig smerte og det gode er, at du kan arbejde med den. Du vil godt kunne fornemme, at det handler om livmoderen. Det spænder kraftigt og gør også ondt i lænden. Det er lidt som om at dit underliv bliver mast i en skruetvinge. En skruetvinge som er spændt rundt om dit bækken og hver gang veen aftager løsnes skruetvingen og for hver ve spændes den lige lidt ekstra. Det gør egentlig så ondt at smerterne ofte ledsages af forskellige former for utilpashed.
De sidste veer inden presseveerne, fødeveerne
Disse veer er de allerværste. Her gør hele underlivet ondt. Det spænder som ind i h… Skruetvingen bliver max spændt, ofte ryster du også eller måske kaster op. Det gør virkelig ondt men det gode er, at lige om lidt er det pressetid. Det vil sige lige om lidt sker der noget andet. Noget som også gør ondt, men på en hel anden måde.
Presseveer
Pludselig ændre veerne karakter, og det føles nu som om du skal presse. Faktisk får du pressetrang, næsten som når du skal på toilettet. Her er smerterne helt anderledes for nu gør det pludselig meget konkret ondt. Nu forsvinder skruetvingen og hele den smerte i og omkring livmoderen og ja hele underlivet. Det tænker man dog ikke så meget over da smerten bare flytter sig. Nu er barnet på vej ud gennem fødekanalen og det føles lige præcis, som man måske kunne forestille sig. Det føles som om man skal presse noget ud, som er ALT ALT ALT for stort. Du kan mærke barnet er på vej, så det hele bliver pludselig meget konkret. Ind imellem oplever man at hoved titter ud under veen når du presser og når veen så stopper, svupper hoved ligesom lidt tilbage igen. Det føles tydeligt, er meget frustrerende og kan føles som en evigheder. Her har du ikke pauser rent smertemæssigt. Det gør super ondt mens hovedet bliver født og i det hele taget mens du presser og hovedet er på vej. Det hoved er bare alt for stort og skulderen er også lige et kritisk punkt der er rart at kommer over. Det er godt, at sige lyde når du presser, det giver styrke og du kan bedre give los. Jeg snakker om urlyde, brølen og presselyde. Lyden hjælper og løsner op. Jeg mener ikke panikskrig men en ur-udladning, som er en kraftig stønnen som frigiver kræfter til at presse. Brug lyden effektivt når du presser, fokuser på det positive den gør. Pas på ikke at kamme over, råben og skrigen gør ikke noget godt og her mister du helt fokus.
Mens hovedet og skuldrene er på vej, oplever de fleste, at det begynder at svie og brænde i tissekonen, det er fordi man revner lidt hist og her. Det er selvfølgelig ikke så rart, men i forhold til, hvad der ellers sker i disse minutter, er det egentlig ikke noget man skal bekymre sig om.
Dernæst hiver jordmoderen barnet ud, som nu ubesværet glider ud af dig i en lang bevægelse. Den bevægelse er fantastisk, smerten ophøre og det er en kæmpe lettelse. Det er her det hele er så magisk, smerten forsvinder nemlig ikke gradvist, den forsvinder som dug for solen, i det sekund dit barn er ude. Når barnet er ude er smerten pist forsvundet. Lettelsen kan ikke beskrivers, det er formentlig det største øjeblik i dit liv.
Så skal moderkagen lige fødes:
Ofte glemmer den fødende, at der lige er en moderkage, som skal fødes også. Og ja den skal faktisk ud sammen vej men tro mig, der er intet at bekymre sig om. Vejen er banet og det gør ikke spor ondt. Ofte er det helt uproblematisk og igen oplever du endnu en lettelse. Ind imellem sker det at jordemoderen lige skal trykke dig lidt på maven, hvilket er super irriterende, når du lige ligger og hygger med baby og rent faktisk gør det overraskende ondt, men det går lynhurtigt og ofte behøves hun slet ikke trykke nogle steder.
Hvad kan du gøre for at fødslen bliver en god oplevelse?
Det gælder i store træk om, at bevare roen. Det er lettere sagt end gjort. Glæd dig til din fødsel for det er en fantastisk oplevelse. Ja, det gør aller hulens ondt, tro ikke noget andet. Men smerten giver mening og den skal hilses velkommen, for det er den som gør, at dit barn kommer ud. Så husk det nu! smerten er din ven. Det er netop det som adskiller fødesmerten fra andre smerter. Denne her er din tro følgesvend gennem fødslen. Den er meningen, den er uundværlig og den hjælper dig. Veerne er din krop som samarbejder og knokler. Veerne er din urkraft, de er gode, håb på at de gør ondt og bliver kraftige, for jo før er det hele overstået. Glæd dig over din seje krop. Tal til dine veer, opmuntre dem til, at give max gas.
For at have ro og kontrol over din fødsel skal du koncentrere dig om din vejrtrækning. Din vejrtrækning er dit stærkeste kort. Gå ind i den, som om der intet andet fandtes i verden. Lyt til den og find en rutine som du holder dig til. Fokuser på vejrtrækningen.
Mens veen var der trak jeg vejret lidt overfladisk som korte vejrtrækninger, som ikke var helt ned i maven. Når veen toppede og var på vej ned af bakke igen pustede jeg ud, og tog nu de dybe vejrtrækninger helt ned i maven. Denne vejrtrækning holdte jeg under hele fødslen. Find en teknik og hold dig til den, gerne noget med at tælle inden i dit hoved eller at snakke til din krop og dine veer. Vær dybt fokuseret og hold dig til vejrtrækningen lige meget, hvor ondt det gør. Min erfaring er, at når det gør aller mest ondt er de korte overfladiske vejrtrækninger mest effektive og når veen er aftagende og i pauserne bruges en god dyb vejrtrækning.
Vær inden i dig selv, inden i dit hoved. Du skal ikke bruge energi på at være i smerten. Du skal bare sørge for, at kroppen er afslappet, så skal moder natur nok gøre sit arbejde. Ros kroppen især når den giver dig de super gode effektive fødeveer. Selvom du er inde i dig selv skal du lige have en kanal åben til din jordemoder og din partner. Lyt til hvad de siger. Du har brug for opmuntring og din jordmoderes råd og vejledning. Gør som hun siger. Spørg om alt, det føles godt, at vide der er fremdrift og at dit arbejde nytter.
Det er spændende at føde, du vil blive så stolt over din krop. Du står foran en kæmpe oplevelse. Tag det roligt, lad kroppen guide dig, fokuser på din rolige vejrtrækning. Sig opmuntrende sætninger til din krop. Husk for hver ve du får, er du endnu tættere på at møde dit barn. Du skal ikke være bange. Smerten giver mening og den er nødvendig for at føde dit barn. Smerten er ikke den samme slags smerte som, hvis du får en mursten ned over tæerne, eller går ind i en dørkam. Den er anderledes fordi den er konstruktiv og den er din ven. Det er kroppen som arbejder. Derfor skal du samarbejde og ikke modarbejde. Det er ikke fordi du skal gå ind i smerten men du må heller ikke ligge og spænde. Vær mest i dit hovedet og hold fokus på din egen vejrtrækningsteknik og evt nogle sætninger eller lyde du siger.
Visualisering
Visualisering er et super redskab når du har veer. Sammen med det fokus du har på din vejrtrækning, kan en visualiseringsteknik være endnu et værktøj til, at få en rolig og harmonisk fødsel.
Det gælder om at du skal forestille dig et lille handlingsforløb hver gang veen kommer. Jeg har brugt to forskellige:
1: Når veen starter forestiller jeg mig, at jeg kikker på et lys som brænder, et stearinlys. Jeg ser det tydelig for mit indre. Nu er min opgave, at jeg skal puste på stearinlyset så flammen bevæger sig frem og tilbage i et godt tempo, UDEN at gå ud. Det vil sige små rytmiske pust. Fokuser godt på flammen og dine vejrtrækninger. Når veen har toppet og er på vej ned af bakke er opgaven, at flammen skal ligge ned det meste af tiden, den må kun lige rejse sig for at falde igen, så lange seje åndedrag. Når veen er slut skal flammen bare stå normalt.
2: Når veen starter lunter jeg langsomt op af en bakke. Jeg forestiller mig en grøn dejlig bakke. Jeg lunter og trækker vejret lidt hurtigt for at få rigeligt ilt. Når jeg står på toppen er veen på toppen. På vej ned går jeg med lange langsomme skridt som passer til min dybe vejrtrækning.
Disse to teknikker har virket godt for mig men lav gerne din egen historie. Jeg bruger ind imellem teknologien i fødestuen som et værktøj til positiv kontrol. Det kan være jeg er dybt fokuseret på ve-kurverne. Her kan jeg tydeligt se når veen topper. Jeg har også fået min mand til, at tælle ned fra 10 når veen starter og så nå 0 når den topper. Ved min sidste fødsel fungerede denne teknik allerbedst. Det vil sige han talte med en rolig stemme ned hver gang veen startede, mens han naturligvis stirrede på ve-kurven. Jeg lå med lukkede øjne og lyttede intenst til hans stemme mens jeg samtidig brugte teknik nr to. Det fungerede rigtig godt og gav den ro, at jeg hele tiden vidste hvor i veen jeg var, og faktisk sagde jeg tak efter hver ve.
Så bliv i dit hoved, hold dig kørende med rolige visualiseringsteknikker og en tydelig vejrtrækning. Så skal din krop nok give dig nogle vidunderlig veer. Tal med rolig stemme til din indre urkvinde, hun er derinde i dig og hvis du nogen sinde har været i tvivl, vil du mærke hende når du presser.
Når det gør så ondt, at intet virker og vejrtrækningsteknikker kan stikkes skråt op.
Der kan du godt havne under de sidste veer inden presseveerne. Der hvor at det simpelthen ikke længere nytter at fokusere på vejrtrækning, visualisere eller at tale med dit eget indre. Hvad gør du så?, du kan ikke løbe din vej eller give op!. Du kan kun blive i det, det kan ikke stoppes. Her har jeg faktisk fundet en teknik som gør, at du kommer igennem uden at panikke. Her skal du, hvor skørt det end lyder, forsøge at forsvinde lidt fra jordens overflade. Hvordan gør man det når hele underlivet er ved at eksplodere?. Hvis de har lattergas skal du sige JA TAK. Brug alt hvad du har i dig for at lade krop være krop, se det som et stykke arbejde der skal udføres. Du skal bare være i det mens det sker. Nu skal du helt konkret kun fokuser på at trække vejret, gør gerne vejrtrækningen hård og tydelig. Hiv vejret ind overfladisk i i stød og prust ud med fuld styrke. Tænk ikke på kroppen. Luk øjnene. Lav evt en rytmisk bevægelse med din krop som følger veen.
Men pointen er, at der nu kun er dig og din vejrtrækning. Læg så meget fokus på den, at du nærmest mister forbindelsen til kroppen, i hvert fald syd for navlen. Husk dog den direkte linje til din jordemoder og din omsorgsperson (din mand). Men ellers findes der i disse minutter ingen andre end Dine to heltinder og vejledere: Din indre urmoder og din jordmoder.
Glem alt andet!!
Opsummering:
1: Under hver ve skal du fokusere på dit åndedræt. Mærk og føl dit åndedræt indefra. Styr det.
2: Lav din egen visualiseringsteknik eller brug en af mine.
3: Hav en rolig dialog med din indre urkvinde, opmundre og ros hende. Snak til veerne, husk det er din urkraft.
4: Brug lyde når du presser.
5: Hav en kanel åben til din partner og din jordemoder og gør som de siger. De har det ydre overblik, du har det indre.
Kan du nu have en rigtig god fødsel.
By the way! Hvis du vil høre en vaskeægte fødsel som podcast, kan du høre min 🙂
Hent podcasten på spotify her..
Skriv et svar