Dette indlæg skrev jeg nogle måneder efter min fødsel, da min krop lavede gevaldige løjer med mig. Nu er jeg tilbage i fin form igen og meget taknemmelig;
44 år, er jeg, 45 lige straks. Min krop er som en på 88 eller sådan som jeg tror, en på 88 muligvis har det, hvis vekommende vel og mærke høre til den mere affældige del af befolkningen.
Der er alt muligt galt med min krop for tiden. Efter fødslen af min syvende barn, er jeg blevet om muligt, endnu stivere end jeg var før jeg blev gravid. Jamen, er jeg ikke selv uden om det, når jeg absolut vil have så mange børn?. Jo måske, men jeg er nu slet ikke så sikker på, det overhoved har noget med det at gøre.
Hvad er der galt? Ja, jeg ved det ikke sådan helt præcist. Det vil sige, jeg ved at jeg har meget for lavt stofskifte og jeg ved, at jeg har mega ondt i, hvad jeg tror er korsbenet. Så der er flere ting galt.
Jeg har det med at ignorerer når noget gør ondt, men nu har jeg sat mig for, at få min krop igen. Jeg er færdig med at føde børn (VRÆL….) og jeg skylder, især de yngste, at være super frisk mange år endnu og lige nu er den helt gal.
Mine symptomer er:
- Træthed
- Hjernetåge (følelse af ikke at kunne fokusere og tænke klart)
- Osteklokke (følelse af at gå rundt i min egen tågede verden)
- Svimmelhed, mange gange om dagen, alt drejer rundt.
- Ondt i korsbenet (tror jeg), ekstremt stivhed omkring bækken/lænd.
- Kan ikke løbe eller gå på ujævnt underlag, det mindste skridt som rammer i blødt underlag giver kraftige smertefulde stød/jag omkring korsben.
- Ømme baller.
- Kan ikke vende mig i sengen eller komme op om morgenen.
- Kan ikke bøje mig fremover
- Har ikke meget overskud/energi
Ja som du kan se, er der en hel del galt med mig. Jeg har aldrig været syg før og trods alle disse mange symptomer har jeg det egentlig okay. Tror jeg er god til at vænne mig til tingenes tilstand, men jeg er jo ikke 88 år, faktisk kun halvt så gammel. Mange af symptomerne kan puttes ind under for lavt stofskifte, som jeg er startet i behandling for, så lad os nu se om jeg kan krydse nogle af dem af, når medicinen virker.
Mit stofskifte er stukket helt af her efter graviditeten og så har jeg mega ondt lige over numsen. Så lige nu er jeg lidt i en venteposition. Ifh til stofskiftet skal jeg bare trappe op i en hulens fart i medicin og så skal Jeg også snart have røntgenfotograferet mit korsben. Så der er håb forude for mutter-stiv.
Jeg har haft ondt i ryggen i ca 6 år, her er alt hvad jeg har prøvet:
- Begyndte at få hold i ryggen ind imellem (2-3 dage i træk, hvor jeg ingenting kunne og måtte passes af MOOAAR) Det var vel ca en gang hver anden måned. Ind imellem havde jeg ikke ondt. Gik til lægen, som sendte mig til kiropraktor.
- Startede til kiropraktor sådan lidt forbyggende.
Gik der et stykke tid, fik en del behandlinger. Det hjalp ikke, fik stadig hold i ryggen og fik endnu mere ondt, også ind imellem. Røntgenbillede viste skæv ryg. - Kiropraktor giver op og sender mig til en MR scanning da han tror der må sidde en diskusprolaps.
Kiropraktoren sender mig til fysioterapi, hvor jeg får et blidt træningsprogram. Det hjælper ikke rigtigt, alle øvelser gør ondt. - Lægen siger ud fra scanningsbilledet, at det er slidgigt i lænden og sender mig til en stivgørende operation på et privathospital i Hellerup uden yderligere forklaring.
- Er til forundersøgelse i Hellerup men takker nej til operation.
- Går til forskellige slags massage men intet hjælper.
- Går til en alternativ kiropraktor/healer over en perioder, som mener mit ene ben er for langt.
- Går til osteopat, som knækker og brækker lidt i mig, det hjælper lidt og perioderne med akut hold i ryggen forsvinder. Nu er jeg istedet blevet stiv og kan ikke bøje mig fremover og har svært ved mange bevægelser. Gå og løbe kan jeg sagtens men ikke binde snørebånd eller løfte særlig meget.
- Osteopaten sender mig på et ti ugers rygprogram 2 dage om ugen (GLA:D® er et specifikt uddannelses- og træningstilbud til alle med symptomer på artrose (slidgigt) i knæ/hofte eller ryg). Jeg deltog i kurset og som den eneste på holdet, skete der ingen udvikling overhoved. Alle de andre kom bogstaveligtalt nærmest haltende ind og sprang ud, sindssyg effektiv metode. Jeg glædede mig oprigtig over de andres udvikling. Men jeg var stadig nøjagtig lige så stiv da kurset var slut.
- Osteopaten siger han ikke kan gøre mere.
- Holder pausen fra alt melder mig til yoga og fitness, men må hurtigt opgive. Kan stort set ikke en eneste yogaøvelse, da jeg er fuldstændig låst i ryggen. Fitness gør det bare værre.
- Bliver mere og mere stiv, vær gang jeg finder træningsprogrammer eller øvelser på nettet, får jeg mere ondt efter udførelse.
- Sådan går der et par år.
- Bliver gravid…alt smerte forsvinder og har ikke længere ondt, ikke engang som højgravid. Super underligt og dejligt.
- Et par måneder efter fødslen får jeg vildt ondt igen, denne gang mere konkret nede i SI leddet ved korsbenet.
- Starter fysioterapi, (samme fysioterapeut som hjalp mig kortvarigt under graviditeten da bækkenet pludselig går af led men kommer fint på plads igen)…Han siger bækkenet er skævt og sætter det manuelt på plads flere gange.. men det bliver værre.
- Går til læge som sender mig til røntgen af korsbenet. Kan stadig sagtens gå men kan ikke løbe, hoppe eller noget som helst ud over at stå og gå.
- Lige nu venter jeg på røntgen, og er faktisk lidt optimistisk. Den eneste som hjælper lidt er når jeg får massage direkte på SI led og korsben. Det føles utrolig lettende og gåture er også godt.
Så jeg skal have fikset korsben og reguleret stofskifte, thats it!. Det burde være muligt, det er ikke farlige ting og jeg dør ikke af det, men lige nu er det voldsomt invaliderende.
Hvorfor skriver jeg alt det?. Fordi det er sådan det er!. Jeg er dårlig til, at fortælle om det og går ligesom bare rundt og indfinder mig med det. Derfor føles det godt, at få skrevet det ned og dermed holde mig selv op på, at få gjort noget. Måske lider du af et eller andet?. Måske kender du til noget af det jeg skriver?. Måske får du heller ikke rigtig mærket efter og har for travlt med alle andre?.
Jeg er sikker på, at der kommer styr på det og så kan denne historie måske hjælpe en anden i lignende situation, det er en god tanke.
Juli 2020: Update!
Det går MEGET bedre. Røntgen viste ingen ting. Jeg har været til reumatolog, som sagde at hans bedste bud var, at det hele går over af sig selv. Faktisk er det ved at ske….hold op hvor er det fedt. Stofskiftet er også meget mere stabilt nu, så derfor er alle disse symptomer også væk. Jeg er dæleme en heldig kartoffel.
Så jeg er ikke længere en træt og stiv gammel kone. Jeg er en frisk og kun lidt halvstiv, ikke helt så ung kvinde med en livskvalitet, som jævnligt kan slå luften ud af mig, af bare rendyrket lykke.
Pretty nice 😉
Skriv et svar