Det måtte jo komme, kagen som var MIN kage. Denne her kage er en så “typisk mig” kage, så den næsten bare måtte hedde sådan. Den blev lavet lidt tilfældigt ud fra, hvad vi lige havde i skabene, men lexi det blev den!. Igen er kagen så utrolig let at lave, da det hele bare skal blendes fint i den berømte foodprocessor, som du forhåbentlig har stående i dit skab. Den er perfekt efter nogle timer i køleskabet. Lav den nu og overrask din familie til aftenkaffen, de vil elske dig for det. Den indeholder både gulerod, appelsin og avokado, hvilket gør mig lidt lykkelig.
Du skal bruge:
- 3 dl havregryn
- 1 dl mandler
- 10 dadler
- 2 store spsk kokosolie
- 1 økologisk appelsin (skal og saft)
- 1/4 tsk salt
- 3 æg
- 1/2 dl mælk (jeg brugte mandelmælk)
- 1 stor gulerod
- 1 spsk chiafrø
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 tsk bagepulver
Glasur:
- 1 avokado
- 2 spsk kokosolie
- 2 spsk kakao
- 2 spsk akaciehonning
- 10 dadler
- 1 tsk vaniljepulver
Sådan gør du:
Du blender først mandler, dadler og havregryn helt fint og derefter tilsætter du resten af ingredienserne. Blend til dejen er helt ensartet. Put i en rugbrødsform med bagepapir.
Bag 35 min ved 180 grader varmluft.
Afkøl helt.
Lav glasuren ved at blende alle ingredienserne i foodprocessoren indtil cremet og ensartet. Smør på og stil i køleskabet.
Når den har sat sig er kagen klar, den skal helst spises samme dag.
Skriv et svar