Jeg udvikler mine kager i en retning af total sundhed, så derfor experimenteres der i mindre sukker og flere bønner. Denne her trækker max mange bønner og sukkerindholdet er minimalt. Du kan selv justere om du vil have flere end de fem dadler eller mere honning. Som opskriften er her, er kagen ikke særlig sød men jeg er personligt ved, at vende mig til at alting ikke behøver være så frygteligt sødt.
Du skal bruge:
- 700 g hvide bønner (iblødsagt og kogte)
- 4 æg
- Ingefær ca 3 klumper på str. med 3 valnødder
- 1 dl plantemælk (any kind el. komælk)
- 1 citron både saft og revet skal
- 1 dl havregryn
- 5 dadler
- 2 tsk vaniljepulver
- 1 tsk salt
- 2 spsk akaciehonning
- 1 spsk kokosolie
- 1 tsk bagepulver
- 3 spsk kakaopulter
- Topping: en håndfuld valnødder og lidt ekstra akaciehonning
Sådan gør du:
Blend i foodprocessoren, ingefær helt fint, kom der efter dadler i, bønner og resten af ingrediencerne, bortset fra kakao. Blend til det er helt fint.
Tag halvdelen fra og put i bunden af en smurt lille form ( enten en springform eller en firkantet i sammen størrelse).
Put kakao i resten af dejen, blend og læg laget forsigtigt oven på det andet lag.
Stik valnødderne ned i dejen og spred lidt akaciehonning henover i striber.
Bag ved 200 grader varmluft i 25 min.
Kagen er lækker når den er helt afkølet og endnu bedre dagen efter. Opbevar i køleskab.
Er honning sund?
Honning er flydende sukker, og sukker er sukker. Dog betyder det alverden, hvordan sukkeren er “pakket ind”. Honning er faktisk sundt, trods sit høje indhold af sukker. Det har en positiv effekt på blodsukkerreguleringen, og flere studier har påvist at det kan være gavnligt i kræftbehandling. Så en lille smule honning er super sundt.
Skriv et svar